HVEM ER JEG?

Fra hjertet af Odense har Impress siden 2004 udarbejdet stærke grafiske løsninger til en række danske virksomheder.

Mit mål er at levere gennemtænkt og innovativ visuel kommunikation, der skaber oplevelser og gør indtryk, samtidigt med at budskabet formidles klart og tydeligt.

Jeg udformer alt fra logo, foldere, annoncer, skilte, websites og webanimation til totalløsninger som brevlinjer og visuelle identiteter. Jeg kan desuden levere totalløsninger ved hjælp af vores kompetente samarbejdspartnere inden for bl.a. tryk, fotografi, programmering og CMS.

Jeg har en dedikeret tilgang til hvert enkelt projekt og lægger stor vægt på at have en åben, ærlig og seriøs dialog med mine kunder.

Jeg er uddannet Multimediedesigner og har tidligere arbejdet freelance inden for webdesign og -produktion. Dertil kommer indgående studier og erfaring i layout, typografi, animation samt kurser i billedkunst og illustration.

MIN FILOSOFI

Det handler ikke kun om, HVAD du siger. Det handler også
om OPLEVELSEN AF, hvad du siger

Grafisk design drejer sig om at forme dit budskab til en unik oplevelse, der vækker interesse og begejstring hos din målgruppe. Den visuelle kommunikation skal imødekomme målgruppen, tale til sanserne og give modtageren en følelsesmæssig forbindelse til din virksomhed.

En vigtig forudsætning for at skabe en meningsfyldt oplevelse er at have et grundigt kendskab til såvel sin virksomhed som sin målgruppe. Det handler om at have en solid forståelse af målgruppens drømme, behov og motivation for at skabe en oplevelse, som målgruppen bliver grebet af.

I samspillet mellem din viden og mine kompetencer skabes den optimale visuelle kommunikation.